Vejen til lykke bringer nyt liv
HOLDET FRA ”THE MOTOR CITY” GØR EN INDSATS FOR AT STANDSE BYENS FORFALD
Detroit i Michigan i USA blev førhen med beundring kaldt ”The Motor City” på grund af sin bilindustri og Motowns betydning for musikken. I dag er det en af de storbyer i Amerika, der har flest besværligheder. Stigende arbejdsløshed, kriminalitet og narkohandel har gennem de sidste ti år fået 25 % af indbyggerne til at forlade byen og efterlade sig tusindvis af nedlagte virksomheder og tomme bygninger og boliger. I 2013 var Detroit den første større amerikanske by, som blev erklæret konkurs. Men en voksende bevægelse blandt Detroits indbyggere har bestemt sig for at puste nyt liv i byen og tage kampen op mod byens forfald, der skaber grobund for kriminalitet. Monika Biddle var en af dem, der lod sig inspirere af, at Vejen til lykke har medvirket til at sænke kriminaliteten i andre byer, og hun håbede på det samme i Detroit.
Hun fik forbindelse til ARISE Detroit!, en sammenslutning af omkring 400 lokale grupper, der hjælper hinanden med programmer og ressourcer til fremme af frivilligt arbejde og lokale aktiviteter. Derfra kom hun i kontakt med Mack Alive, en gruppe i det østlige Detroit, der har til formål at udvikle byen og er ledet af den tidligere repræsentant i senatet for delstaten Michigan, Artina Tinsley Hardman. I Mack Avenue-distriktet ligger to af de farligste kvarterer i Detroit (et område med 26 % arbejdsløshed og hvor 35 % lever under fattigdomsgrænsen) – en skræmmende udfordring.
Da Artina Tinsley Hardman blev introduceret til Vejen til lykke, så hun med det samme, hvordan de 21 leveregler kunne bidrage til det praktiske arbejde i hendes organisation. ”Alle mennesker har brug for et moralsk kompas,” sagde hun, mens de frivillige uddelte tusindvis af hæfter i distriktet.
Hardman tilføjer: ”Jeg oplever, at uanset hvordan vi bruger den – det være sig på et ældrecenter, eller når vi deler den ud på gaden – så vil nogen samle den op og ringe til os og spørge: ’Hvor kan jeg få flere?’ Folk ønsker at dele Vejen til lykke med deres venner og familie, og det er med til at bygge vores samfund op.”
Vejen til lykkes Detroit-team gentog mønsteret i den vestlige del af Detroit, hvor Sisterhood Foundation i Brightmoor lancerede programmet i deres projekter med at skaffe boliger til folk.
I det nordlige Detroit har en religiøs støttegruppe for voldsofre også taget den til sig. Rygtet spredes, og efterhånden har mere end 40 tværreligiøse organisationer samt sikkerheds- og serviceorganisationer i lokalsamfundet uddelt 40.000 eksemplarer af hæftet og filmen til borgere i Detroit. Voldsforbrydelser og berigelseskriminalitet er faldet med 25 % i de kvarterer, hvor hæfterne er blevet delt ud.
Da man gav hæftet til byrådsmedlemmerne, politichefen og Detroits borgmester, svarede borgmesteren således: ”Dette initiativ er en vigtig faktor i forhold til at få genoplivet stoltheden over vores by og få bygget et helt nyt Detroit, hvor alle kan blomstre og have fremgang.”
FAKTA
Fald i kriminaliteten med Vejen til lykke
Politiet rapporterer, at kriminaliteten falder i de bydele, hvor Vejen til lykke er blevet uddelt til stort set alle:
Plettenberg Bay, Sydafrika: Efter at politiet uddelte Vejen til lykke på engelsk, afrikaans og xhosa, faldt butikstyverierne med 63 %, forsøg på butiksindbrud faldt med 67 % og groft røveri med 100 %.
Ciudad Juarez i Mexico: Byen faldt fra nr. 1 på listen over ”verdens farligste byer” til nr. 37 efter uddelingen af Vejen til lykke, og antallet af drab faldt i 2013 til det laveste siden 2008.
HJÆLP ANDRE MED AT FINDE VEJEN TIL LYKKE
Vejen til lykke-stiftelsen arbejder på at vende samfundets moralske forfald gennem at genoprette tillid og ærlighed ved at få så mange som muligt til at læse og bruge de 21 leveregler. Bidrag bruges til trykning og distribution af Vejen til lykke-hæfter og de øvrige undervisningsmaterialer.