1

12-1. Vær velsoigneret

Nogle mennesker tænker ikke altid over – for de er ikke nødt til at tilbringe dagen med at se på sig selv – at de er en del af andres omgivelser, og indvirker på, hvordan andre tager sig ud. Og nogle er ikke klar over, at andre bedømmer dem på deres udseende.

Selvom tøj kan være dyrt, er sæbe og andre midler til personlig pleje ikke særligt svære at få fat i. Fremgangsmåderne er nogle gange vanskelige at finde frem til, men de kan udvikles.

I barbariske samfund eller samfund i alvorligt forfald kan det endog være en modesag at vække anstød hos folk. I virkeligheden er det tegn på manglende selvrespekt.

Når man motionerer og arbejder, kan man blive meget snavset, men det forhindrer ikke, at man vasker sig bagefter. Eksempelvis er en del europæiske arbejdere i stand til at opretholde et stilfuldt ydre, selv når de arbejder. Det er interessant at bemærke, at nogle af de bedste atleter ser godt ud, selv når de er drivvåde af sved.

Omgivelser, der skæmmes af usoignerede mennesker, kan have en ubemærket deprimerende virkning på ens moral.2

Sørg for at opmuntre folk omkring dig til at tage sig godt ud ved at rose dem, når de gør det, eller endda nænsomt hjælpe dem med deres problemer, når de ikke gør det. Det kan forbedre både deres selvrespekt og moral.

12-2. Tag vare på dit eget område.

Når folk skaber uorden i deres ejendele og område, kan det brede sig til dit eget.

Når folk tilsyneladende ikke er i stand til at passe ordentligt på deres egne ting og områder, tyder det på, at de føler, de ikke rigtigt hører til der, og ikke rigtigt ejer deres egne ting. Når de ”fik” ting som børn, fulgte der alt for mange advarsler og betingelser med, eller også blev tingene fjernet af brødre, søstre eller forældre. De fik muligvis også følelsen af, at de var uønskede.

Sådanne menneskers ejendele, boliger, arbejdssteder og køretøjer taler deres klare sprog; disse ting ejes ikke rigtigt af nogen. Somme tider kan man komme ud for det, der er værre – en slags raseri mod ting, der ejes af nogen. Hærværk3 er udtryk for dette: Et hus eller en bil, som ”ingen ejer,” bliver hurtigt ødelagt.

De, som opfører socialt boligbyggeri og prøver at vedligeholde det, bliver ofte nedslåede over at se, hvor hurtigt ødelæggelse kan sætte ind. Fattige mennesker ejer pr. definition kun lidt eller intet. Da de er plaget på forskellige måder, kommer de også let til at føle, at de ikke hører til.

Men rig eller fattig, og uanset grunden, kan folk, som ikke passer på deres ting og omgivelser, skabe uorden for dem, de har omkring sig. Jeg er sikker på, at du kan komme i tanke om eksempler på det.

Spørg sådanne mennesker, hvad de virkelig ejer i livet, og om de virkelig hører til dér, hvor de er, og du vil få nogle overraskende svar. Samtidig vil du også være en stor hjælp for dem.

Man kan lære folk at holde orden i deres ting og omgivelser. For nogle kan det være en ny idé, at man, når man har haft fat i en ting og har brugt den, bør lægge den tilbage på samme sted, så man kan finde den igen: Nogle bruger halvdelen af deres tid bare på at lede efter ting. Det kan faktisk betale sig at bruge lidt tid på at få orden i sine ting, fordi det kan betyde, at arbejdet går hurtigere: Det er ikke det tidsspilde, som nogle tror.

Hvis du vil beskytte dine egne ting og omgivelser, må du få andre til at tage sig af deres.

12-3. Hjælp til med at tage vare på kloden.

Tanken om, at man har en andel i vor klode, og at man kan og bør hjælpe til med at tage vare på den, kan virke meget stor og – for nogle – fuldstændigt uvirkelig. Men i vore dage kan noget, der sker så langt væk som i den anden ende af verden, påvirke det, der sker inden for ens egne fire vægge.

Nyere opdagelser gjort af rumsonder til Venus har vist, at vor egen verden kunne nedbrydes i en grad, så den ikke længere ville opretholde liv. Det kunne endda muligvis ske i ens egen levetid.

Hvis man fælder for mange skove, forurener for mange floder og have og sviner atmosfæren til, er vi færdige. Jordens overfladetemperatur kan blive gloende hed, regnen kan blive til svovlsyre. Alt levende kunne dø.

Man kan spørge: ”Selv hvis det var tilfældet, hvad kunne jeg så gøre ved det?” Om man så bare rynker panden, når folk gør noget, der sviner vor klode til, så ville man gøre noget ved det. Selv hvis man bare havde den mening, at det simpelthen ikke er en god idé at ødelægge kloden, og gav udtryk for den mening, så ville man gøre noget.

Det at tage vare på kloden begynder i ens egen forhave. Det strækker sig videre ud langs ens vej til skole eller arbejde. Det omfatter sådanne steder som dem, man tager til på skovtur eller ferie. Det affald, som sviner naturen og vandløbene til, eller det brandfarlige, tørre krat er noget, man ikke behøver bidrage til, og man kan gøre noget ved det i sine ellers ledige stunder. Det at plante et træ kan virke som en lille ting, men det er alligevel noget.

Der er lande, hvor gamle mennesker og de arbejdsløse ikke bare sidder uvirksomme og går til: De gør nytte ved at tage sig af haver, parker og skove, ved at samle affald op og give verden lidt mere skønhed. Der er ikke mangel på ressourcer til at tage vare på kloden. De er hovedsageligt overset. Det er værd at lægge mærke til, at The Civilian Conservation Corps (Det Civile Bevaringskorps), der blev oprettet i USA i 1930’erne med det formål at trække på arbejdsløse officerers og arbejdsløse unges energi, var et af de få projekter – hvis ikke det eneste – i denne depressionsperiode, der skabte langt flere værdier for staten, end der blev brugt på det. Korpset genplantede store skovområder og gjorde andre værdifulde ting, som tog vare på USA’s del af vor klode. Det er bemærkelsesværdigt, at dette korps ikke længere eksisterer. Man kan i det mindste give udtryk for, at sådanne projekter er værdifulde, og støtte de meningsdannere og organisationer, som arbejder for at beskytte miljøet.

Der er ingen mangel på teknologi. Men teknologi og anvendelsen af den koster penge. Der vil være penge, hvis man følger en fornuftig økonomisk politik – en politik, som ikke straffer alle. Sådanne politiske løsninger findes.

Der er mange ting, man kan gøre for at hjælpe til med at tage vare på kloden; de begynder med den idé, at man bør gøre det. De fortsætter med, at man gør andre opmærksomme på, at de bør gøre det.

Mennesket er kommet op til et punkt, hvor det er i stand til at ødelægge kloden. Det skal bringes videre op til at have evnen til at redde den og gøre noget for at redde den.

Det er trods alt den, vi står på.

Hvis andre ikke hjælper til med at beskytte og forbedre
omgivelserne, kan vejen til lykke
helt miste det fundament, den skal hvile på.

1. 1. beskytte: forhindre at noget bliver skadet.
2. 2. moral: den mentale og følelsesmæssige holdning hos en person eller en gruppe; en følelse af velbefindende; villighed til at tage fat; en følelse af at have et fælles formål.
3. 3. hærværk: bevidst og ondsindet ødelæggelse af offentlig eller privat ejendom, især af noget smukt eller kunstnerisk.