9. GØR IKKE NOGET ULOVLIGT

Handlinger, der er forbudt ifølge officielle regler eller love, kaldes ”ulovlige handlinger”. Disse regler og love kommer fra ledere, lovgivende forsamlinger og dommere. De står sædvanligvis skrevet i lovsamlinger. I et velordnet samfund bliver de udgivet og gjort almindeligt kendt. I et uigennemskueligt samfund – der ofte vil være plaget af kriminalitet – er man nødt til at spørge en advokat til råds eller være specielt uddannet for at kende dem alle sammen: Et sådant samfund vil fortælle en, at ”uvidenhed er ikke nogen undskyldning for at bryde loven”.

På den anden side har enhver samfundsborger – ung som gammel – et ansvar for at vide, hvad samfundet anser for at være en ”ulovlig handling”. Man kan spørge folk, og der findes biblioteker, hvor de kan slås op.

En ”ulovlig handling” er ikke det samme som at være ulydig over for en eller anden tilfældig ordre som for eksempel ”gå i seng”. Det er en handling, som – hvis den udføres – kan medføre en straf fra domstolene og staten. Man kan blive hængt ud 1 af statens propagandamaskine2 blive idømt bøder og endda blive fængslet.

Når man gør noget ulovligt, stort som småt, udsætter man sig selv for at blive angrebet af staten. Det afgørende er ikke, om man bliver pågrebet eller ej; når man begår en ulovlig handling, svækker man sin evne til at forsvare sig.

Næsten alt værdifuldt, som man prøver at opnå, kan ofte gennemføres på helt lovlig vis.

Den ”ulovlige” bane er en farlig genvej, hvor man spilder tiden. Indbildte ”fordele” ved at begå ulovlige handlinger viser sig som regel ikke at være det værd.

Staten og statsmagten er tilbøjelige til at udgøre en temmelig utænkende maskine. Den eksisterer og virker på grundlag af love og paragraffer. Den er indrettet til gennem sine kanaler at slå ned på ulovligheder. Som sådan kan statsmagten være en uforsonlig 3 fjende, der er ubøjelig ubøjelig: hård; som ikke giver op; som ikke bøjer sig; som insisterer; som afviser
enhver anden mening; som ikke giver efter for noget. med hensyn til emnet ”ulovlige handlinger.” Det rigtige eller forkerte i ting tæller ikke over for love og paragraffer. Kun loven tæller.

Når du bliver klar over eller opdager, at de, der er omkring dig, begår ”ulovlige handlinger,” bør du gøre, hvad du kan for at holde dem fra det. Du kan selv blive ramt af det, også selvom du ikke engang har været med i det. Firmaets bogholder forfalsker regnskaberne: I et eventuelt efterfølgende postyr kunne firmaet gå fallit, og du kunne miste dit job. Sådanne situationer kan i høj grad påvirke ens egen overlevelse.

Som medlem af en hvilken som helst gruppe, der er underkastet love, bør man opfordre til, at lovene udgives i klar og tydelig form, så de kan være kendte. Støt enhver lovlig politisk bestræbelse på at forenkle, tydeliggøre og systematisere de love, som gælder for den gruppe. Følg det princip, at alle mennesker er lige for loven. Det er et princip, der i sin tid - en tid præget af aristokratiets4 tyranni5– var et af de største sociale fremskridt i menneskehedens historie, og det bør ikke tabes af syne.

Sørg for, at børn og voksne får at vide, hvad der er ”lovligt,” og hvad der er ”ulovligt,” og lad andre vide, om det så bare er ved at rynke panden, at du ikke bifalder ”ulovlige handlinger”.

Selv når de, som begår dem, ”slipper godt fra det,” er de alligevel svækket over for statens magt.

Vejen til lykke
omfatter ikke frygten for
at blive opdaget.

  1. 1. hængt ud: udsat for latterliggørelse, offentlig foragt, hån eller mishandling.
  2. 2. propagandamaskine: et system af ting, som spreder propaganda, idéer, information eller rygter, som spredes for at fremme ens egen sag og/eller skade en andens, ofte uden hensyn til sandheden; det at fodre pressen eller radio og tv med løgne, sådan at en person vil blive dømt skyldig, når han kommer for retten; det at skade en persons ry ved at sige noget urigtigt, så folk ikke vil lytte til ham. (En propagandist eller agitator er en person eller gruppe, der laver, fabrikerer eller praktiserer propaganda).
  3. 3. uforsonlige: ikke modtagelig for at blive beroliget, mildnet eller gjort tilpas; ubarmhjertig, nådesløs.
  4. 4. aristokrati: en ledelse udført af nogle få med særlige privilegier, titler eller stillinger; et styre bestående af en lille elite, som er hævet over den almindelige lov; en gruppe som gennem fødsel eller position ”står over alle andre,” og som kan lave eller bruge love mod andre, men betragter sig selv som hævet over loven.
  5. 5. tyranni: grusom, uretfærdig og enevældig magt; magt som er knusende, undertrykkende, hård, streng.