1

I en tid med kompliceret udstyr og hurtige maskiner og køretøjer afhænger ens egen og ens families og venners overlevelse i ikke ringe grad af andres generelle kompetence.

Inden for forretningslivet, naturvidenskaberne, humaniora og regeringen, kan inkompetence 2 true tilværelsen og fremtiden for nogle få eller for mange.

Jeg er sikker på, at du kan komme på mange eksempler på den slags.

Mennesker har altid haft en trang til at styre deres egen skæbne. Overtro, forsoning af de rette guder og rituelle danse før jagten kan alt sammen ses som forsøg på at styre skæbnen, lige meget hvor svage eller frugtesløse bestræbelserne var.

Det var først, da mennesket lærte at tænke og sætte pris på viden og anvende den med kompetent færdighed, at det begyndte at få herredømmet over sine omgivelser. Den virkelige ”Guds gave” var måske muligheden for at blive kompetent.

Mennesker respekterer dygtighed og evner inden for fælles bestræbelser og aktiviteter. Disse ting forgudes nærmest hos helte eller sportsfolk.

Prøven på virkelig kompetence er slutresultatet.

Mennesker overlever i den grad, de er kompetente. De går til grunde i den grad, de er inkompetente.

Tilskynd opnåelse af kompetence inden for enhver beskæftigelse, det er værd at have med at gøre. Ros den, og beløn den, hver gang du møder den.

Stil høje krav til det, der laves. Prøven på et samfund er, om du, din familie og dine venner kan leve trygt i det eller ej.

Kompetence består af observation, studium og øvelse.

17-1. Se.

Se det, du ser; ikke det, andre fortæller dig, at du ser.

Hvad du observerer er, hvad du observerer Se direkte på tingene, tilværelsen og andre, og ikke gennem en tåge af fordomme, en sky af frygt eller gennem en andens fortolkninger.

I stedet for at diskutere med andre, så få dem til at se. Selv de groveste løgne kan punkteres, de største forstillelser kan afsløres, de mest indviklede gåder kan løses, og de mest bemærkelsesværdige afsløringer kan dukke op – ganske enkelt ved at insistere på at en ser.

Hvis en anden synes, at tingene næsten er for forvirrende og for svære at klare, hvis hans eller hendes tanker kører i ring, så få blot vedkommende til at træde et skridt tilbage og se.

Det, de finder frem til, er som regel helt indlysende, når de ser det. Så kan de komme videre og få klaret tingene. Men hvis de ikke selv ser det, hvis det ikke er deres egen observation, vil det måske ikke være særlig virkeligt for dem, og alverdens ordrer, anvisninger og straffe vil ikke kunne løse deres forvirring.

Man kan påpege, i hvilken retning folk bør se, og henstille til, at de virkelig ser: Det er op til dem selv at drage deres konklusioner.

Barn eller voksen – man ser det, man selv ser, og dette er ens virkelighed.

Ægte kompetence bygger på ens egen evne til at observere. Kun med det som ens virkelighed, kan man være behændig og sikker.

17-2. Lær.

Har du nogen sinde været ude for, at en anden havde nogle falske data om dig? Kom der besvær ud af det for dig?

Det kan give dig en idé om, hvilken ravage falske data kan føre til.

Du kunne også have nogle falske data om en anden.

Ved at skille de falske data fra de sande opnår man forståelse.

Vi er omgivet af en masse falske data. Ondsindede personer finder på dem for at hyppe deres egne kartofler. Nogle opstår af ren og skær uvidenhed om de virkelige forhold. Det kan blokere for accepten af sande data.

Den vigtigste proces, når man skal lære noget, består i at undersøge de tilgængelige data, skille de falske fra de sande og de uvigtige fra de vigtige, og derved komme frem til sine egne konklusioner, som man kan bruge. Hvis man gør dette, er man godt på vej til at blive kompetent.

Prøven på enhver ”sandhed” er, om den er sand for dig. Hvis du stadig ikke synes, det ser sandt ud, når du har fået fat i samlingen af data, hvor du har fundet en forklaring på mulige ord, du misforstod, og har gennemset hele situationen, så er det ikke sandt for dit vedkommende. Afvis det. Og hvis du har lyst, kan du fortsætte og drage din egen slutning om, hvad sandheden er for dig. Når det kommer til stykket, så er det dig, der skal bruge det eller ikke bruge det, tænke med det eller ikke tænke med det. Hvis man blindt godtager ”kendsgerninger” eller ”sandheder,” blot fordi man får besked på det – ”kendsgerninger” og ”sandheder” som ikke virker sande for en, eller endog virker falske – så kan slutresultatet blive uheldigt. I den blindgyde står inkompetencens skraldespand.

En anden del af indlæring består af ganske enkelt at indprente sig ting i sin hukommelse – f.eks. hvordan ord staves, matematiske tabeller og formler, eller i hvilken rækkefølge man skal trykke på knapperne. Men selv i simpel udenadslære må man vide, hvad materialet skal bruges til, og hvordan og hvornår man skal bruge det.

Indlæring består ikke blot af at ophobe data oven på andre data. Den består af at forstå nye ting og finde bedre måder at gøre tingene på.

De, som klarer sig godt i livet, holder i virkeligheden aldrig op med at studere og lære. Den kompetente ingeniør holder sin viden om nye metoder ajour; den dygtige sportsmand følger konstant udviklingen inden for sin sportsgren; og enhver fagmand har håndbøger og lærebøger stående, og benytter sig af dem.

Den nye røremaskine, vaskemaskine eller den sidste nye bil kræver hver især lidt studium og indlæring, før man kan betjene dem på kompetent vis. Når folk undlader det, sker der ulykker i køkkenet, og der kommer dynger af blodige vrag på landevejene.

Det er et meget arrogant menneske, som mener, at han ikke har mere at lære i livet. Det er en blind og farlig person, der ikke kan skille sig af med sine fordomme og falske data og erstatte dem med kendsgerninger og sandheder, som er en langt bedre hjælp i hans eget og alle andres liv.

Der er måder at studere på, så man virkelig lærer noget og kan bruge det, man lærer. Kort fortalt går det ud på at have en lærer og/eller lærebøger, som ved, hvad de taler om; man sørger for at finde forklaring på alle de ord, som man ikke fuldt ud forstår; man bruger andre kilder og/eller undersøger emnet i virkeligheden; man frasorterer de falske data, man måske har i forvejen: Man sigter de falske data fra de sande på grundlag af, hvad der nu er sandt for en selv. Slutresultatet bliver sikkerhed og muligheden for kompetence. Det kan faktisk være en strålende og berigende oplevelse. Det kan sammenlignes med at bestige en lumsk bjergside fyldt med tornede buske, og så nå til toppen med et nyt udsyn over hele den vide verden.

For at overleve må en civilisation drage omsorg for vanerne og evnerne til at studere i sine skoler. En skole er ikke et sted, hvor man parkerer sine børn, så de er af vejen i dagtimerne. Det er skolen alt for dyr til. Den er ikke et sted, hvor man fremstiller papegøjer. Skolen er et sted, hvor børn bør lære at studere, og hvor de kan blive forberedt til at kunne tage fat på tilværelsens realiteter, lære at klare tilværelsen kompetent og blive klar til at overtage verden af i morgen, hvor de voksne af i dag vil være ældre, midaldrende eller gamle.

Den forhærdede forbryder lærte aldrig at lære. Gang på gang forsøger retten at belære ham om, at han ryger tilbage i fængsel, hvis han begår forbrydelsen igen: De fleste forbrydere begår den samme forbrydelse igen og ryger tilbage i fængslet. Faktisk er de kriminelle årsag til vedtagelsen af flere og flere love: De retskafne borgere er dem, der følger loven; kriminelle følger den ikke – pr. definition: Kriminelle kan ikke lære. Alverdens ordrer og anvisninger, trusler og straffe har ingen virkning på et individ, som ikke ved, hvordan man lærer noget – og ikke kan lære.

Et særligt kendetegn hos en regering, der er blevet kriminel – og det har man set af og til i historiens løb – er, at dens ledere ikke kan lære: Alt i historien og sund fornuft kan sige dem, at undertrykkelse fører til katastrofe. Alligevel har det krævet voldsomme revolutioner at tage sig af dem eller en Anden Verdenskrig for at slippe af med en Hitler; og disse var ulykkelige hændelser for menneskeheden. Den slags mennesker tog ikke ved lære. De svælgede i falske data. De afviste alle beviser og sandheder. De måtte sprænges bort.

De sindssyge kan ikke lære. Drevet af skjulte onde hensigter eller ødelagt hinsides evnen til fornuft, ligger fakta, sandhed og virkeligheden langt over deres fatteevne. De er indbegrebet af falske data. De vil ikke eller kan ikke virkelig opfatte eller lære.

En mangfoldighed af personlige og sociale problemer stammer fra denne manglende evne eller uvillighed til at lære.

Der er mennesker i dine omgivelser, hvis tilværelse er løbet af sporet, fordi de ikke ved, hvordan man studerer; fordi de ikke lærer noget. Du kan sikkert komme på nogle eksempler.

Hvis man ikke kan få mennesker omkring sig til at studere og lære, kan ens eget arbejde blive meget hårdere. Man kan endda blive overbelastet, og ens overlevelsesmuligheder kan blive kraftigt forringede.

Man kan hjælpe andre med at studere og lære, om det så bare er ved at anbringe de data, de burde have, inden for deres rækkevidde. Man kan hjælpe ved simpelthen at anerkende det, de har lært. Man kan hjælpe, om ikke andet ved at værdsætte det, når de viser, at de er blevet dygtigere til noget. Hvis man har lyst, kan man gøre mere end det: Man kan træde til ved at hjælpe andre – uden strid – med at få rede på de falske data; ved at hjælpe dem med at finde de ord, de ikke har forstået, og finde ud af ordenes betydning; ved at hjælpe dem med at finde og håndtere grundene til, at de ikke studerer og lærer noget.

Livet er i høj grad et spørgsmål om at forsøge sig frem og lære af sine fejl. Så i stedet for at kaste dig over en, som laver en fejl, så find ud af, hvorfor den fejl blev begået, og se, om den anden ikke kan lære noget af det.

Nu og da kan du overraske dig selv ved at opdage, at du har løst op for noget i et menneskes liv blot ved at have fået vedkommende i gang med at studere og lære. Jeg er sikker på, at du kan komme i tanke om mange måder at gøre det på. Og jeg tror, du vil opdage, at de blidere metoder virker bedst. Verden er i forvejen brutal nok mod mennesker, der ikke kan lære.

17-3. Øv dig.3

Lærdom bærer frugt, når den anvendes. Man kan naturligvis søge efter visdom for dens egen skyld: Den har endda sin egen skønhed. Men sandt at sige ved man i virkeligheden aldrig, om man er vis eller ej, før man ser, om visdommen giver resultater, når man prøver at anvende den.

Enhver aktivitet, færdighed eller profession – grøftegravning, jura, ingeniørarbejde, madlavning eller hvad som helst – vil i sidste ende, ligegyldigt hvor godt det er studeret, komme ud for den afgørende prøve: Kan man GØRE det? Og det at gøre kræver øvelse.

Filmens stuntmænd kommer til skade, hvis de ikke øver sig først. Det samme gælder for husmødre.

Sikkerhed er egentlig ikke et populært emne. For det ledsages som oftest af ”Vær forsigtig!” og ”Sæt tempoet ned!” Og folk kan mærke, at deres frihed begrænses. Men der er en anden fremgangsmåde: Hvis man er virkelig øvet, vil ens kunnen og behændighed være så god, at man ikke behøver at ”være forsigtig” eller ”sætte tempoet ned”. Hurtige og sikre bevægelser er kun mulige efter øvelse.

Ens dygtighed og behændighed skal op på et plan, hvor den svarer til farten i den tidsalder, man lever i. Og det opnås gennem øvelse.

Man kan træne sine øjne, sin krop, sine hænder og fødder, indtil de gennem øvelse nærmest selv ”ved hvordan”. Man behøver ikke længere at ”tænke” for at tænde for ovnen eller parkere bilen: Man GØR det bare. I enhver aktivitet er en ganske stor del af det, der går for at være ”talent,” i virkeligheden bare øvelse.

Hvis man ikke udarbejder hver bevægelse, som indgår i den handling, man udfører, og så udfører den igen og igen, indtil man kan gøre det hele hurtigt og præcist uden så meget som at tænke over det, er der stor risiko for, at der sker ulykker.

Statistikkerne har tendens til at vise, at de mindst øvede har de fleste ulykker.

Det samme gælder for håndværk og for fag, hvor man mest skal bruge hovedet. Den advokat, der ikke har øvet sig, øvet sig og atter øvet sig i proceduren i en retssag, har muligvis ikke lært at ”skifte mentalt gear” hurtigt nok til at klare en ny vending i en sag og taber den derfor. En ny og uøvet børsmægler kan miste en formue på få minutter. En grøn sælger, som ikke har gennemøvet sin salgsteknik, kan sælge så lidt, at han sulter. Den rigtige løsning er at øve sig, øve sig og atter øve sig!

Det sker, at man ikke kan anvende det, man har lært. Hvis det er tilfældet, kan fejlen enten ligge i, at man har studeret forkert, eller den kan ligge hos læreren eller lærebogen. Én ting er at læse instruktionerne; det er af og til noget helt andet at prøve på at anvende dem.

Nu og da, når man ikke kommer nogen vegne med at øve sig, er man nødt til at smide lærebogen væk og starte helt fra bar bund. Sådan har det været med lydoptagelser i filmbranchen: Hvis man fulgte de lærebøger, der fandtes, ville man ikke få fuglesang til at lyde spor bedre end et tågehorn – det er derfor, man ikke kan høre, hvad skuespillerne siger i visse film. Den dygtige lydmand måtte selv finde ud af det hele for at kunne gøre sit arbejde. Men inden for filmbranchen findes også det stik modsatte eksempel: Der er adskillige lærebøger om filmbelysning, som er fortræffelige: Hvis man nøje følger deres anvisninger, får man en smuk scene.

Det er beklageligt, især i et hurtigt og højteknologisk samfund, at ikke alle aktiviteter er beskrevet godt nok i forståelige lærebøger. Men det bør ikke stoppe en. Når der er gode lærebøger til rådighed, så værdsæt dem, og studér dem grundigt. Hvis de ikke findes, så sørg for at samle de data sammen, du kan få fat i, studér dem, og udarbejd så, hvordan resten af det skal være.

Men teori og data kommer kun til deres ret, når de bliver anvendt – og anvendt med øvelse.

Man er i fare, når ens medmennesker ikke øver færdigheder, indtil de virkelig kan UDFØRE dem. Der er himmelvid forskel mellem ”godt nok” og professionel dygtighed og behændighed. Man slår bro over den forskel gennem øvelse.

Få folk til at se, studere, udarbejde, hvordan det skal være, og så gøre det. Og når de har fået rigtigt fat på det, så få dem til at øve sig, øve sig og atter øve sig, indtil de kan gøre det som en professionel.

Der er megen glæde forbundet med at være dygtig, behændig og at bevæge sig hurtigt: Det kan man kun på en sikker måde gennem øvelse. At prøve at leve i en hurtig verden med langsomme mennesker er ikke særlig trygt.

Vejen til lykke
befærdes bedst med
kompetente ledsagere.

1. 1. kompetent: i stand til at gøre sine ting godt; dygtig; god til det man gør; som lever op til de krav, der stilles af ens aktiviteter.
2. 2. inkompetence: mangel på tilstrækkelig viden eller dygtighed eller evne; uerfarenhed, uduelighed, tilbøjelighed til
   at begå store fejl; det at forkludre tingene.
3. 3. øve: at træne eller udføre igen og igen for at opnå eller finpudse en færdighed.