Nutidens børn bliver morgendagens civilisation. At sætte et barn i verden i dag er en lille smule ligesom at lade det dumpe ned i et tigerbur. Børn kan ikke styre deres omgivelser1 og de har ingen virkelige ressourcer. De har brug for kærlighed og hjælp for at klare den.

Det er et ømtåleligt problem at tage op. Der er næsten lige så mange teorier om, hvordan børn bør opdrages – eller ikke bør opdrages – som der er forældre. Men hvis man gør det forkert, kan det medføre en masse sorg, og man kan endda gøre det svært for sig selv senere i livet. Nogle prøver på at opdrage deres børn på samme måde, som de selv blev opdraget. Andre prøver på at gøre nøjagtigt det modsatte. Mange holder på, at man bare skal lade dem vokse op uden at blande sig. Ingen af disse måder garanterer et godt resultat. Den sidstnævnte bygger på den materialistiske 2 ide, at barnets udvikling sker på samme måde som menneskets evolution;3 at barnets ”nerver” på magisk og uforklarlig vis ”modnes,” mens det bliver ældre, og resultatet bliver en moralsk og 4 velopdragen voksen. Selv om teorien let modbevises – simpelthen ved at se på den store gruppe af kriminelle, hvis nerver på en eller anden måde ikke modnedes – er det en doven måde at opdrage børn på, og således opnår den en vis popularitet. Den sikrer hverken din civilisations fremtid eller din alderdom.

Et barn er en lille smule ligesom en ren tavle. Hvis man skriver de forkerte ting på den, vil den også vise de forkerte ting. Men til forskel fra en tavle kan barnet selv begynde at skrive: Barnet har en tilbøjelighed til at skrive det, som allerede er blevet skrevet. Det hele kompliceres ved den kendsgerning, at selv om de fleste børn er i stand til at udvise stor anstændighed, er der nogle få, der fødes som sindssyge, og i dag fødes nogle endda som narkomaner: Den slags tilfælde udgør dog et usædvanligt fåtal.

Det hjælper ikke blot at prøve på at ”købe” barnet ved at overvælde det med legetøj og ejendele; ej heller at pylre om barnet og pakke det ind i vat: Resultatet kan blive temmelig forfærdeligt.

Man må gøre op med sig selv, hvad det er, man prøver på at få barnet til at blive: Dette bliver påvirket af flere ting: (a) hvad barnet grundlæggende set kan blive på baggrund af dets anlæg og potentiale; (b) hvad barnet selv virkelig ønsker at blive; (c) hvad man selv ønsker, at barnet skal blive; (d) de ressourcer der er til rådighed. Men husk på, at hvad resultatet end bliver, vil barnet ikke klare sig godt, hvis ikke han eller hun med tiden bliver selvstændig og yderst moralsk. Resultatet kan ellers let gå hen og blive en belastning for alle, inklusive barnet selv.

Ligegyldigt hvor meget man holder af barnet, så husk på, at barnet ikke vil klare sig godt i det lange løb, hvis han eller hun ikke får sat sine ben på den vej, der fører til overlevelse. Det vil ikke være nogen tilfældighed, hvis barnet farer vild: Det nuværende samfund er skræddersyet til, at det kan gå galt for et barn.

Det vil hjælpe enormt, hvis du opnår et barns forståelse af og enighed i at følge de leveregler,5der står her i bogen.

Noget, der altid virker, er simpelthen at forsøge at være barnets ven. Det er helt sikkert sandt, at et barn har brug for venner. Prøv at finde ud af, hvad et barns problem rent faktisk er. Prøv så, uden at mase barnets egne løsninger, at hjælpe med at løse dem. Iagttag dem – og det gælder selv spædbørn. Lyt til, hvad børn fortæller dig om deres liv. Lad dem hjælpe - hvis du ikke lader dem, bliver de overvældet af følelsen af at stå i gæld,6, som de så må undertrykke.

Det vil være en enorm hjælp for barnet, hvis du opnår forståelse af og enighed i denne vej til lykke og får ham eller hende til at følge den. Det kan få en enorm indflydelse på barnets overlevelse – og på din.

Det er en kendsgerning, at et barn ikke klarer sig godt uden kærlighed. De fleste børn har masser af kærlighed, de kan give igen af.

En del af vejen til lykke
er at elske børn og
hjælpe dem, fra deres spæde barndom
til tærsklen af voksenlivet.

1. 1. omgivelser: de ting som man er omgivet af; de materielle ting omkring en; området man bor i; de levende ting, genstande, rum og kræfter, man lever med, hvad enten de er tæt på eller langt væk.
2. 2. materialistisk: har den opfattelse at det eneste, der eksisterer, er fysisk materie (stof).
3. 3. evolution: ældgammel teori om, at alle planter og dyr udvikledes fra mere enkle former og blev formet af deres omgivelser, og ikke planlagt eller skabt.
   
4. 4. moralsk: som er i stand til at skelne mellem rigtig og forkert adfærd; som beslutter sig og handler ud fra den forståelse.
5. 5. leveregler: regler eller udtalelser, der tilråder eller fastlægger et princip eller principper eller en måde at gøre tingene på vedrørende opførsel; retningslinjer, der er ment som en regel eller regler for, hvordan man opfører sig.
6. 6. stå i gæld: skylde en anden noget til gengæld for ting, tjenester eller hjælp, som man har modtaget.