Velkommen til e-kurset i Vejen til lykke

Blandt mange folkeslag i mange lande har der gennem tiderne været forskellige udgaver af den regel, man har kaldt ”Den gyldne regel”.1

Overskriften er en formulering af den, der har at gøre med skadelige handlinger.

Kun en helgen kan gå gennem livet uden nogen sinde at skade et andet menneske. Men kun kriminelle skader deres medmennesker uden betænkeligheder.

Helt bortset fra ”skyldfølelse,” ”skam” eller ”dårlig samvittighed” – som alt sammen kan være virkeligt nok og slemt nok – er det også rigtigt, at det, man gør mod andre, kan give bagslag mod en selv.

Det er ikke enhver skadelig handling, der kan gøres god igen: Man kan begå en handling mod en anden, som ikke kan fejes til side eller glemmes. Drab er en sådan handling. Man kan regne ud, hvordan en alvorlig overtrædelse af næsten enhver af denne bogs leveregler kunne blive til en uoprettelig skadelig handling mod en anden.

Ødelæggelsen af en andens liv kan lægge ens eget liv i ruiner. Samfundet reagerer – fængsler og sindssygeanstalter er fulde af mennesker, som skadede deres medmennesker. Men der er andre straffe: Hvad enten man bliver pågrebet eller ej, kan det at begå skadelige handlinger mod andre, især når de er skjulte, bevirke, at man udsættes for alvorlige ændringer i sine holdninger over for andre og sig selv – alle af ulykkelig art. Lykken og glæden ved livet forsvinder.

Denne udgave af ”Den gyldne regel” kan også bruges som en prøve. Når man overtaler nogen til at anvende den, får vedkommende et begreb om, hvad en skadelig handling er. Det giver en et svar på, hvad skade er. Det filosofiske spørgsmål om synd, diskussionen om, hvad der er forkert, kan øjeblikkeligt besvares på det personlige plan: Ville du bryde dig om, at dette skete mod dig? Nå, ikke? Så må det være en skadelig handling og, set med samfundets øjne, en forkert handling. Det kan vække social bevidsthed. På den måde kan man finde ud af, hvad man bør gøre, og hvad man ikke bør gøre.

I en tid, hvor nogle mennesker ikke føler nogen trang til at afholde sig fra at begå skadelige handlinger, synker den enkeltes muligheder for at overleve ned på et meget lavt plan.

Hvis du kan overtale andre til at anvende dette, får de pludselig en leveregel, hvormed de kan vurdere deres egen tilværelse. Og for nogle vil det måske åbne døren for igen at blive medlem af menneskeheden.

Vejen til lykke er
spærret for dem, som ikke afholder
sig fra at begå
skadelige handlinger.

1. 1. ”Den gyldne regel”: skønt denne regel af de kristne betragtes som kristen og findes i både Det Gamle og Det Ny Testamente, har mange andre folkeslag talt om den. Den forekommer også i Kungfutses Annaler (5. og 6. århundrede f.Kr.), som selv citerede endnu ældre kilder. Også ”primitive” stammer kender den. Den findes i en eller anden form i Platons, Aristoteles’, Isokrates’ og Senecas værker fra oldtiden. Mennesket har i årtusinder anset den for at være en målestok for etisk adfærd. De udgaver, der findes her i bogen, er dog nyformuleringer, idet tidligere formuleringer af den blev anset for at være for idealistiske til at kunne overholdes. Den udgave, der gives her, er mulig at overholde.