1.3 LÆS KAPITLET

Leveregel 1, Pas på dig selv

1. PAS PÅ DIG SELV.

1-1. Få pleje, når du er syg.

Ofte vil mennesker, der er syge, selv når de lider af en smitsom sygdom, ikke sørge for at isolere sig fra andre eller søge den rette behandling. Det er let at se, at dette virker i retning af at udsætte dig for fare. Kræv derfor, at når nogen er syg, skal han eller hun tage passende forholdsregler og få den rette pleje.

1-2. Hold din krop ren.

Mennesker, der ikke regelmæssigt går i bad eller vasker hænder, kan sprede smitte. De udsætter dig for fare. Du er i din gode ret til at insistere på, at folk regelmæssigt går i bad og vasker hænder. Man kan ikke undgå at blive snavset, når man arbejder eller motionerer. Få dem til at vaske sig bagefter.

1-3. Pas på dine tænder.

Det er blevet sagt, at man ikke får huller i tænderne, hvis man børster tænder efter hvert måltid. At børste tænder eller tygge tyggegummi efter hvert måltid gør meget for at beskytte andre mod mundsygdomme og dårlig ånde. Foreslå andre, at de skal passe på deres tænder.

1-4. Spis rigtigt.

Mennesker, der ikke spiser rigtigt, er ikke til megen hjælp, hverken for dig eller for sig selv. Ofte har de ikke særlig meget energi. De bliver undertiden arrige. De bliver lettere syge. Man behøver ikke være på mærkelige diæter for at spise rigtigt, men det kræver, at man regelmæssigt spiser nærende mad.

1-5. Sørg for hvile.

Selv om man mange gange i livet er nødt til at arbejde på tidspunkter, hvor man ellers normalt sover, så kan en person, der almindeligvis ikke får tilstrækkelig hvile, blive en byrde for andre. Trætte mennesker er ikke årvågne; de kan begå fejl; de kommer ud for uheld. Netop som man har brug for dem, kan de vælte hele arbejdsbyrden over på en. De udsætter andre for fare. Insistér på, at mennesker, der ikke får tilstrækkelig hvile, får det.