Velkommen til e-kurset i Vejen til lykke

1

Tanken om, at man har en andel i vor klode, og at man kan og bør hjælpe til med at tage vare på den, kan virke meget stor og – for nogle – fuldstændigt uvirkelig. Men i vore dage kan noget, der sker så langt væk som i den anden ende af verden, påvirke det, der sker inden for ens egne fire vægge.

Nyere opdagelser gjort af rumsonder til Venus har vist, at vor egen verden kunne nedbrydes i en grad, så den ikke længere ville opretholde liv. Det kunne endda muligvis ske i ens egen levetid.

Hvis man fælder for mange skove, forurener for mange floder og have og sviner atmosfæren til, er vi færdige. Jordens overfladetemperatur kan blive gloende hed, regnen kan blive til svovlsyre. Alt levende kunne dø.

Man kan spørge: ”Selv hvis det var tilfældet, hvad kunne jeg så gøre ved det?” Om man så bare rynker panden, når folk gør noget, der sviner vor klode til, så ville man gøre noget ved det. Selv hvis man bare havde den mening, at det simpelthen ikke er en god idé at ødelægge kloden, og gav udtryk for den mening, så ville man gøre noget.

Det at tage vare på kloden begynder i ens egen forhave. Det strækker sig videre ud langs ens vej til skole eller arbejde. Det omfatter sådanne steder som dem, man tager til på skovtur eller ferie. Det affald, som sviner naturen og vandløbene til, eller det brandfarlige, tørre krat er noget, man ikke behøver bidrage til, og man kan gøre noget ved det i sine ellers ledige stunder. Det at plante et træ kan virke som en lille ting, men det er alligevel noget.

Der er lande, hvor gamle mennesker og de arbejdsløse ikke bare sidder uvirksomme og går til: De gør nytte ved at tage sig af haver, parker og skove, ved at samle affald op og give verden lidt mere skønhed. Der er ikke mangel på ressourcer til at tage vare på kloden. De er hovedsageligt overset. Det er værd at lægge mærke til, at The Civilian Conservation Corps (Det Civile Bevaringskorps), der blev oprettet i USA i 1930’erne med det formål at trække på arbejdsløse officerers og arbejdsløse unges energi, var et af de få projekter – hvis ikke det eneste – i denne depressionsperiode, der skabte langt flere værdier for staten, end der blev brugt på det. Korpset genplantede store skovområder og gjorde andre værdifulde ting, som tog vare på USA’s del af vor klode. Det er bemærkelsesværdigt, at dette korps ikke længere eksisterer. Man kan i det mindste give udtryk for, at sådanne projekter er værdifulde, og støtte de meningsdannere og organisationer, som arbejder for at beskytte miljøet.

Der er ingen mangel på teknologi. Men teknologi og anvendelsen af den koster penge. Der vil være penge, hvis man følger en fornuftig økonomisk politik – en politik, som ikke straffer alle. Sådanne politiske løsninger findes.

Der er mange ting, man kan gøre for at hjælpe til med at tage vare på kloden; de begynder med den idé, at man bør gøre det. De fortsætter med, at man gør andre opmærksomme på, at de bør gøre det.

Mennesket er kommet op til et punkt, hvor det er i stand til at ødelægge kloden. Det skal bringes videre op til at have evnen til at redde den og gøre noget for at redde den.

Det er trods alt den, vi står på.

Hvis andre ikke hjælper til med at beskytte og forbedre
omgivelserne, kan vejen til lykke helt miste det fundament, den skal hvile på.

1. 1. beskytte: forhindre at noget bliver skadet.
2. 2. moral: en persons eller gruppes mentale og følelsesmæssige holdning; en følelse af velbefindende; villighed til at tage fat; en følelse af at have et fælles formål.
3. 3. hærværk: bevidst og ondsindet ødelæggelse af offentlig eller privat ejendom, især af noget smukt eller kunstnerisk.